Advent Ale

Advent Ale

En Gylden Nøgen juleøl (5,0 %)

Advent Ale er brygmesterens bud på dette året juleøl 2018. Brygmesteren har været inspir­eret af Jakobsen Golden Naked Christmas Ale, og har skabt en mild og rund ale, som oser af jul med noter af appelsinskal og korianderfrø.  Advent Ale er knap så mørk og skarp i smagen som den oprindelige udgave, hvilket Brygmesteren er særdeles tilfreds med. Tilsætning af maltodextrin har givet Advent Ale masser af krop og sødme.

Også denne gang blev øllen brygget i godt vennelag. Brygmesterens humle blev ved samme lejlighed gravet op, og bliver nu sat på en mere gunstig lokation, så brygmesteren håber at 2019 bliver året, hvor der bliver brygget med frisk humle af egen produktion.

OG endte lidt lavere end forventet på kun 1052. Efter en uges gæring, hvor der var stormgæring, var densiteten allerede faldet til 1022, hvilket skulle vise sig at være meget tæt på FG. Dette skyldes tilsætningen af maltodextrin, som er uforgærbart.

Efter endnu en uges gæring, var densiteten kun faldet et lille nøk, så Advent Ale blev tappet på flaske-

Brygmesteren var i julestemning, da etiketten skulle designes. Motivet er brygmesterens egen advenskrans, som skaber hygge og gode minder i det lille bryghus.

Opskriften kan som altid hentes på Beercalc her.

Brygmesten ønsker alle en rigtig glædelig jul, og højt skum!