Poul Kveik

Poul Kveik

En belgisk strong ale gæret på Kveikgær (9,4 %)

Poul Kveik er Bryghuset Sønderkærs bidrag til DM i håndbryg 2019.  Efter sidste års guld­medalje, har Brygmesteren igen i år lavet en øl, som udfordrer den normale stilart. Poul Kveik er en belgisk strong ale gæret på norsk Kveik gær. Kveik gæren har givet øllen en helt særlig smagskarakter, som går glimrende i spænd med sødmen og den kraftige alkohol­karakter, som Poul Kveik også indeholder.

Også denne gang blev øllen brygget i godt vennelag. Brygmesterens humle blev ved samme lejlighed gravet op, og bliver nu sat på en mere gunstig lokation, så brygmesteren håber at 2019 bliver året, hvor der bliver brygget med frisk humle af egen produktion. Brygmesteren fik sin hidtidige højeste effektivitet, måske grundet en særdeles kompleks mæskeprofil (denne skal i hvert fald prøves igen). OG blev på hele 1090, så Poul Kveik havde potentiale til at blive særdeles alkoholrig

Der var gang i gæringen fra start, og allerede efter fire dage var Poul Kveik gæret ned til 1030

Efter 11 dages gæring blev densiteten målt til 1022, og øllen virkede lidt klarere. Den smagte fint :-), stadig lidt for sød.

Efter 17 dages gæring kom der stadig kluk fra gærlåsen fra tid til anden, så der var stadig gang i gæringen. Densiteten målt til 1018

Efter 22 dages gæring blev densiteten igen målt til 1018. Poul Kveik bliver derfor en kende sød, men dette går fint i spænd med den høje alkholprocent på hele 9,4. Det blev til 22 L, hvoraf bryghusets tekniker skulle have de 10, og 4×33 cl skulle sendes til DM i håndbryg 2019.

Der skulle naturligvis laves en etiket. Denne blev inspireret af etiketten fra Poul Kvak, som brygmesteren lavede i 2017.