KAOS

KAOS

En velhumlet sommer IPA til en særlig lejlighed

Den 12. august blev KAOS lanceret i det mørke Vestjylland. En nær ven af brygmesteren og tidligere logerende i bryghuset skulle giftes – en glimrende anledning til at brygge en øl. valget faldt på en frisk sommer IPA, som ikke var baseret på nogen opskrift, kun brygmesterens frie fantasi (samt det lager af ingredienser brygmesteren lå inde med).

Øllen blev brygget i hyggeligt selskab med det kommende brudepar, og de havde selv en finger med i spillet i valg af gær.

Det var en super gæring, og allerede efter fem dage var øllen gæret ned, og det var tid til omstikning.

Ved omstikningen tilsatte brygmesteren rigelige mængder af Azacca humle, som har givet øllen friske noter af citrus og tropiske frugter. Øllen var klar til tapning efter ydeligere fem dages gæring og tørhumling. FG endte på 1010, lidt lavere end forventet, så alkoholprocentn blev på 6,0 %. KAOS har en herlig duft og markant bitterhed – en ganske fin sommer IPA!

Ettiketten til KAOS blev lavet med tankerne på navnet med en kaotisk baggrund, og et kønt billede af brudeparret (det var det bedste brygmesteren kunne skaffe) i forgrunden.

STORT TILLYKKE TIL ANNE & KÅRE MED BRYLLUPPET!!

Opskriften kan som altid hentes på Beercalc her.